Så var vi igen på tur til Årøsund med det gode skib M/S Marianne, hvor vi førhen har fanget utrolig mange store rædspætter og isinger.
Vejret var i top, svag vind og ingen byger, og netop det gjorde måske det kedelige udfald af turen – kun få fisk ville bide på krogen i forhold til tideligere ture her.
Det var især formiddagen som var lidt kedelig – båden flyttede sig næsten ikke en meter. Det blev så lidt bedre hen på eftermiddagen. Resultatet blev en gennemsnits fangst på 14 flade per mand.
Michael fangede flest med 22 flade, Kaj Lund fik 16 stk. og Lasse 13 stk.