Spodsbjerg den 30. august

Så fik vi sat gang i fladfiskeriet fra Spodsbjerg med båden Skjold – den første af 3 ture. Vejret var fantastisk til en tur på vandet – så det kunne kun blive en god tur. Men desværre var der ikke meget strøm, så vi drev næsten ikke de første par timer. Og det betød også at der blev fanget få fisk. Skipperen prøvede at sejle ud på lidt dybere vand, og det hjalp på bidelysten. Der blev fanget mange fine fladfisk af arterne skrubber og rødspætter, og en enkelt slethvar. Største fladfisk blev fanget af Bjarne Frederiksen. Den målte 40cm. Der blev fanget rigtig mange på 32-38cm.

Mange valgte at rense fangsten inden vi kom i havn, og så blev sejltiden på 1 timer og 25 minutter også brugt fornuftigt. Det betød dog, at det blev svært at gøre den samlet fangst op i antal fangede fisk, men et godt bud vil være ca. 180 stk. Mogens fik 23 flade med samlet vægt på 6,3 kg., Jørgen Roed fangede 14 flade med en samlet vægt på 4,5 kg., og Kaj Lund fangede 15 flade med en samlet vægt på 4,1 kg.

Familien Frederiksen renser fisk.