Nytårsturen sammen med Kolding Sportsfiskerforening, blev afviklet traditionen tro, den 29. december, på Lillebælt med M/S Mira III.
Vejret var i top med temperatur på plus grader og høj solskin det meste af dagen, så de 23 deltagere havde end herlig dag på Lillebælt. Fiskene var også i bidehumør. Der blev fanget en del sej fra 40 – 45 cm, samt torsk omkring de 40 – 45 cm og mange fine fladfisk, især ising men også enkelte spætter og skrubber.
Turens bedste blev Kurt Petersen med 14 fisk til indvejning, i alt 4,26 kg renset fisk.
Formanden Lars Therkildsen opnåede en anden plads med samme vægt men dog kun med 13 fisk. Kaj Lund fik en tredje plads med 11 fisk og 3,84 kg og Thorbjørn en fjerde plads med 13 fisk og 3,5 kg fisk.
Turen bød også på hygge med rundstykker og en lille én til halsen, og til sidst havde Børge Møller medbragt boblevand, kage og chokolade – så alle kunne skåle og sige godt nytår til hinanden og ønske knæk & bræk for den nye sæson.