Fredag den 5. april var 11 mand fra Bramming Lystfiskerforening på hav tur ned Muddi fra Thyborøn. Vi sejlede ud kl. 6.00 om morgenen i det fineste vejr. En let østlig vind som dog senere drejede en del mod nord og gav lidt rulning.
Allerede ved første stop var der bid med det samme pirken nåde bunden. Efter de første 1½ timers fiskeri var mange af kurvene ved at være godt fyldt op. Det gode fiskeri aftog dog lidt hen af eftermiddagen men der blev løbende halet torsk i land.
Ud over torsk blev der fanget knurhane og lubbe. Største torsk blev halet i land af Kurt Pedersen. Den vejede 8,5 kg. Mange torsk var mellem 4 – 6 kg men hovedparten lå mellem 1½ og 3 kg.
De fleste havde mellem 20 – 30 kg fine torskefilet med hjem så det må betegnes som en vellykket tur. Måske fanger vi flere på turen den 24 maj 🙂