Fredag den 18. marts skulle det endelig lykkes at komme på havet igen efter en lang vinter uden ture. Der var lovet godt vejr op til turen så forventningerne var høje. Desværre var der en del gamle dønninger på turen ud – og flere af de nye deltager måtte ned med nakken.
Første vrag efter 3 timers venten gav godt med fisk men torsken var også hurtigt spredt igen. Næste vrag fangede også fint og alle var vel godt tilfreds inden sidste plads skulle prøves på turen hjemover.
Den sidste plads var kanon. Første kast og straks fire torsk på forfanget – og det fortsatte med 2 – 3 fisk per kast. Hurtigt var kurvene fulde og nye måtte tages i brug.
De garvede have fanget tæt på 60 torsk per mand – så det må betegnes som godkendt.
Der var mange fine torsk imellem fangsterne. De største vejede knap 6 kg. Ud over torsk blev der fanget få sej, lubbe og knurhaner.
Skipper Birger havde en trav tur mod havnen da mange valgte af få fangsten fileteret.