Lillebælt 24. okt.

Lørdag den 24. oktober var vi på Lillebælt med Mira III. Kun 13 mand var med på turen hvor vi hovedsageligt gik efter de flade.

Der blev fanget mange – men de fleste blev genudsat da de ikke kunne overholde foreningens mindstemål.

Hovedparten af fangsten var isinger men der kom også rødspætter og skrubber om bord, samt flere torsk over mindstemålet.

I alt blev der fanget 154 fisk – og bedste mand blev Thorbjørn med 18 fisk og 4,55 kg. Anden pladsen til Hartvig med 16 fisk, tredje pladsen til Kaj Lund med 15 fisk.