Alle indlæg af Mogens Laursen

M/S Marianne fra Årøsund – september

Søndag den 7. september var vi igen med M/S Marianne fra Årøsund med Kurt som skipper.

Vi sejlede ud i det fineste vejr – og gik direkte ned til sandbankerne ved den gule bøje. Der var næsten ingen vind men alligevel en god strøm – perfekt.

Senere sejlede vi ind på 5 – 7 meter vand. Her fik vi i starten rigtig mange flotte rædspætter og Kurt Frøsig fik en flot skrubber på 46 cm og 950 gram.

I alt blev der fanget 266 fladfisk hvor flere havde omring 30 fisk med hjem.

Kaj Lund med to flade
Kaj Lund med to flade
Kurt Frøsig med en skrubber på 950 gram
Kurt Frøsig med en skrubber på 950 gram

M/S Marianne Årøsund – august

Lørdag den 2. august var vi igen med det gode skib M/S Marianne fra Årøsund.

Vejret var fint fra morgenstunden, så det så lovende ud. Kurt havde taget en fridag, så det var Tage der sejlede båden.

I starten var der langt imellem fangsterne men det blev bedre da vi kom ned til den gule bøje. Vi fik mange fine fladfisk men dog ingen kæmpe store. I alt blev der fanget 251 fladfisk hvor dem der fik flest var oppe på 24 – 26 stk.

M/S Marianne – Årøsund

 

Den 12. juli havde vi så første tur af 3 med Kurt på M/S Marianne. Vejret var perfekt – først på dagen lidt vind, midt på dagen ingen vind og sidst på dagen igen lidt vind – og ikke mindst solskind.

Vi brugte den første time på turen syd på og prøvede først et vrag uden det store held. Efterhånden fandt Kurt de flade eller så var det de flade der fandt Kurt.

Der kom en overgang mange fisk ombord men da vinden udeblev, var det næsten kun på kastefiskeri fiskene blev taget – og en overgang på hver kast.

Det var især rødspætter der kom ombord, men også et par skrubber og en del ising. Michael fik dog dagens fangst, da han fangede en pighvar på godt 1 kg.

I alt blev det til 290 fisk, med en enkelt torsk og et par sej ud over fladfiskene.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Største fladfisk ca. 45 cm.

 

M/S Muddi fra Thyborøn

Den 27. juni havde vi så tur nr. 2 med Muddi. Glæden var stor da det viste sig at blive et helt fantastisk vejr – hvem drømmer ikke om at ligge på revet i spejlblankt vand.

Normalt betyder det så få fisk – men det holdt ikke stik denne gang. Der blev fanget torsk som aldrig før. I alt kom der 540 torsk med hjem op til 4 kg.

Det skal absolut prøves en anden gang 🙂

IMG_1159IMG_1151IMG_1153IMG_1154

Grindsted Fiskepark – Familietur

Søndag den 15. juni havde 23 personer en rigtig god tur til Grindsted Fiskepark. Der blev hygget med børn og børnebørn og heldigvis udeblev fangsterne ikke.

Børge Møller blev bedste mand med 2 ørreder med en samlet vægt på 4,44 kg. Lasse fik en 2,5 kg ørred og Børges datter Mette, en flot ørred på 2,16. Desuden fik Michael en ørred på 1,72 og Mads een på 1,7 kg.

Lasse diskede som sædvanlig op med lidt godt grill mad inden arrangementet var slut.

IMG_1129IMG_1127IMG_1133