Pighvartur Vejers Strand

Lørdag den 2. maj, var Bramming Lystfiskerforening ved Vejers Strand for at fange pighvar og skrubber.

Vi var i alt 16 personer, inkl. Dan Frederiksen med fødselsdagsgæster såvel voksne som børn. Vi startede med rundstykker kl. 8.30 og så fiskede vi til kl. 12.30, hvor Lasse diskede op med grillpølser med brød. En hyggelig dag i solskin og middel vind fra syd. Desværre havde militæret skydeøvelse fra 10-14, så der var en være larm fra vagten, når folk bevægede sig forbi hegnet og det skete tit 🙂

De store pighvar udeblev, men der blev fanget nogle små eksemplar, som manglede et par år inden de kunne tages med hjem, samt nogle skrubber over mindstemålet. Børge fangede 2 skrubber på henholdsvis 26,5 og 34cm. Mogens fik en skrubbe på 30cm.